|
|
I 1996 tog vi en stor beslutning – vi ville flytte ud på landet, så vores hunde og vi kunne få meget friere omgivelser.
Valget blev Jylland, nærmere fortalt Grønlandsvej 361 i Vejle. Her havde vi fundet en dejlig ejendom med 2 tønder land, 7 km fra vejle centrum. Det kunne ikke blive meget bedre i vores øjne.
Vi består af Morten (vores søn), Bjarne og Lene. Derudover har vi vores dejlig Keeshond og 5 får + en lille vædder, som de tidligere ejere ikke havde haft mulighed for at tage med. Senere blev disse får erstattet af vores Oxforddown. Dyrene kan i læse om, på nogle af de andre sider, her vil vi fortælle lidt om vores familieliv i Vejle.
Bjarne og Lene arbejder begge med EDB, og har altid arbejdet på kontor. De helt store ’håndværkere’ har vi aldrig været, men det skulle ændre sig.
Beslutningen blev truffet i foråret 96, og 1. august startede Lene sit nye arbejde og Morten startede i skole d. 10. august, mens Bjarne heldigvis først startede d. 1. oktober. Det var rigtig fint, for så var der mulighed for at få pakket ordentligt ned og der var også tid til at nå et ordentligt stykke med istandsættelsen af vores nye hus. Vi skulle have overtaget det 15. august, men de tidligere ejere kunne ikke nå at flytte ud før 15. september 1996, så sådan blev det. Vi havde solgt vores gamle hus pr. 16. september, så d. 15. september var absolut sidste dato set fra vores side. Desværre for så mistede vi noget af fordelen ved at Bjarne først startede d. 1. oktober, på den anden side vi var midt i juli før vi skrev under på købspapirerne.
Når vi kigger tilbage på det, så er det fantastisk at det er muligt at flytte en hel familie med skole, job, hussalg og huskøb indenfor 2 måneder.
Jane, en af vores hundevenner tilbød at Lene og senere Morten kunne bo hos hende, indtil vi kunne flytte ind i det nye hus. Det var utroligt at et menneske som vi ikke kendte specielt godt, ville åbne sine døre for os i så lang tid. Vi boede der fra mandag til fredag, og tog så hjem til Virum i week-enden.
Vores kassevogn blev brugt som flyttebil fra den dag hvor beslutningen var truffet. Hver gang vi var i Jylland, for at kigge på hus, udstille, besøge Lenes forældre – havde vi et læs med til Viborg hvor Lenes forældre bor.
Den store flyttedag kom. Familie og venner hjalp med at pakke flyttebilen og efterfølgende rengøring af det gamle hus. Vi havde lejet en stor vogn, da det simpelthen var for dyrt med flyttefirmaerne. Alt der kunne skilles ad, blev det. Efterhånden som dagen gik, kunne vi forstå hvorfor flyttefirmaerne ville benytte 2 flyttebiler, og hvorfor de havde sat prisen som de havde.
Vi fortrød dog ikke at vi havde valgt ’selvflytte løsningen’ hvor vi alle sled, slæbte, lavede mad eller gjorde rent – det er utroligt som en familie og venner kan finde en rytme når 180 kvm + 45 kvm kælder skal tømmes.
Enkelte ting kunne ikke være der, og vores kassevogn måtte en tur til Sjælland dagen efter.
I Jylland kørte andre fra familien og vennekredsen ned om modtog nøglerne, vi blev nemlig noget forsinket ;-)) faktisk nåede vi først Jylland ved 20 tiden !!
Huset var som vi kunne huske. Vi vidste på forhånd at alle døre skulle skiftes og at gulvet på første sal skulle stabiliseres. Gulvet på første sal gyngede når vi gik på det. Derudover vi ville vi fjerne alt gammelt tapet og ’bygge’ væggene op fra grunden med sandspartel og det hele. Det er nemmere at gå til bunds, inden alting bliver flyttet på plads. Derfor satte vi alle vores ting i den bygning som havde fungeret som værksted mens vi gjorde i stand.
Kun de mest nødvendige køkkenredskaber og vores senge blev sat op, de kunne nemt dækkes med plastik når der skulle arbejdes.
Og vi ville starte med 1 sal, så vores søn Morten kunne få sine værelser i orden så hurtigt som muligt.
 |
 |
Det var en stort arbejde, da vi fik de gamle gulve op, viste det sig der var op til 1,8 m mellem nogle af strøerne. Der skulle også bygges en væg, så der blev lukket fra trappen ind til værelserne.
På første salen var der ikke det helt store tapetproblem, der var kun et lag, og det var sat op for nylig og kunne derfor blot males.
Udover Mortens 2 værelser, er der et gæsteværelse på første
sal. Også det blev malet, og kunne umiddelbart bruges. Tidligere havde
vi ikke haft brug for et gæsteværelse, men når man bor langt fra
familie og venner – ja, så er der stor brug for det.
Da 1. sal var færdig, gik jagten ind på de gamle tapeter. Og der var tykke lag overalt ! Vi dampede, og kradsede, og til sidst gav det sig.
Stuen forvandlede sig fra
For endelig efter der var sat glasvæv på lofter og vægge, og lagt nye gulv endelig at være klar til julen 96.
Selve køkkenet, havde vi valgt at vente med til senere. Det var et pænt køkken i eg, der var der, så arbejdet i køkkenet bestod kun i nye døre og så tapet.
Grunden til at alle døre skulle skiftes var ganske enkelt den at de ikke var høje nok. I starten grinede vi lidt af at der var 3 dunk fra stuen til badeværelset.
Spisestuen var det rum vi gjorde mindst ved, der blev kun sat gardiner og en lille brændeovn op, så var den klar til brug.
Morten var startet i 10. klasse på en Rudolf Steiner skole. Inden vi flyttede gik han i en almindelig kommuneskole, men her i Jylland havde vi valgt en Steiner skole – noget vi ikke har fortrudt. Den skoleform var noget der gav vores søn selvtillid. Allerede inden jul 96, havde de fået ham overbevist om at han kunne spille ’klokkeren’ i Klokkeren fra Notre Dame og oven i købet synge alene på senen – noget vi aldrig havde troet han kunne lokkes til. Morten fortsatte på Steiner skolen til og med 12 klasse, 3 år som var givet rigtig godt ud.
Hen over julen blev vores familie forøget med en dejlig lille keeshvalp – Peanut. Lene hentede hende mellem jul og nytår i det østlige Canada. Udover Peanut havde vi Robbee og Lutje. Robbie nød der kom en lille legekammerat, mens Lutje heller så dens hale end dens snude. Lutje holdt ikke af sådanne små uopdragne hvalpe, men hun accepterede hurtigt den lille ny.
Lidt senere på vinteren, kom de første lam på marken. En rigtig dejlig tid. Huset var blevet beboeligt og både dyr og mennesker nød det.
Fårene boede i et nedlagt hønsehus, hvor søm og skruer stak ud alle vegne. Vi besluttede at bygge et nyt fårehus, så der blev lidt mere styr på dem og så de kunne fodres i trug, og ikke blot ’halm på marken’ som de tidligere ejere havde sagt.
Vi byggede selv det hele, og det var delvis færdig til Sankt Hans aften (vores bryllupsdag) – og det var heldigt.
Vi har i mange år holdt en lille sammenkomst denne dag, og nu vor vi havde fået meget plads, ville vi have et stort bål på marken, med heks og det hele. Aftenen blev en stor succes, selvom der kom en kæmpe regnbyge – vi flyttede simpelthen grillfesten ’indendørs’ i det delvis færdige fårehus.
Den første lille traktor blev købt, haven var betragtelig større så det der med en manuel græsslåmaskine var ikke lige det der tiltalte os allermest. Vi havde fundet ud af at der kunne bruges rigtig meget tid på istandsættelsen af sådan en ejendom, så haven den måtte vente – dog skulle græsset slås – engang imellem… Vi købte også en lille vogn, og det var en rigtig god investering. Vi slap for en masse trillebørs slæb.
Det var også i forsommeren 97 vi påbegyndte bygningen af en hundegård. Vi ville give vores hunde mulighed for at kunne gå ud og ind i løbet af dagen som det passede dem. Den indvendige hundegård blev færdig, og udgravningen udenfor blev det også. Men så kom det hellere ikke længere. Måske vi på et tidspunkt beslutter os for om den skal bygges eller ej.
 |
 |
Vi havde også besluttet at skifte fårene ud med nogle racerene får. Helst nogle der var lidt mindre end dem der var, for de var noget svære at styre. Else Marie tog os med til Herning dyrskue, og her faldt vi pladask for den største race nemlig Oxforddown. Det var lige sådan et får skulle være, smuk med sit sorte hoved og sorte kraftige ben, stor, rolig og venlig. Vi fik anbefalet nogle forskellige avlere, og vores valg blev at købe 3 ilemmede Oxforddown får hos Helga og Knud Ole Dal. De nye får skulle komme i efteråret 97, og de blev årsagen til vores helt store ændring i vores liv her i Jylland.
Det helt store sommerprojekt i 97 var ombygningen af garagen til "pøl"-rum. Vi havde inden vi flyttede besluttet at vi ville have en indendørs "pøl", hvis det kunne lade sig gøre. Og det kunne det. Vi havde fået kontakt med et pragtfuldt menneske. Her i huset gik han under navnet ’Pølmanden’. Han hjalp os rigtig meget med gode råd og professionelt værktøj. Han tegnede tegningen til ombygningen, og Teknisk Forvaltning godkendte ombygningen. Vi gik i gang.
Vi havde taget prøver rundt om på betongulvet, og der var ca. 10 cm – en overkommelig opgave, men ak’ flere steder var der op til 80 cm !! Vi fyldte 5 store containere med rent beton før vi var færdige.
Vores venner gennem mange år – Mogens og Bente, hjalp den uge hvor gulvet skulle op, og hvor vi også havde regnet med at nå selve udgravningen. Men, men med disse mængder af beton, blev til alene til gulvoptagning selvom vi arbejdede fra tidlig morgen til sen aften i temperaturer, der sjældent kom under 25 grader – i skyggen.
 |
 |
 |
Så begyndte gravearbejdet, og selvfølgelig møder man ting og sager man ikke havde forventet. På tværs gennem det hele – lige gennem der hvor selve pølen skulle være – løb der et stort rør, som førte vand fra en brønd på gårdspladsen til en anden brønd på marksiden !! Op med modet, sagde Pølmanden, så må I bare flytte det ;-)) som sagt så gjort.
Staldvinduerne skulle også skiftes ud til plastikvinduer. Dette betød at alle vindueshuller skulle gøres større og dermed skulle overliggerne skiftes. Det var nær gået galt i et enkelt vindue. Her begyndte tagspæret at synke, men heldigvis var der lige et stykke træ lige ved siden af, som lige passede ind i hullet så spæret kunne holdes oppe. Det er ikke sådan, når 2 kontorfolk tror de bare kan gøre den slags ting selv. En af vores tømrervenner og Pølmanden gav dog hele tiden råd og vejledning, ellers kunne det garanteret være gået helt galt.
 |
 |
 |
Vi skulle også have hulmursisoleret pøl-bygningen. Den var heldigvis bygget med en dobbeltmur så der var kun et mindre problem, hulmuren var fyldt med halm-smuld og andre hyggeligheder. Hvordan får man nu det fjernet ? Lene kørte til Delpin for at høre om der fandtes en maskine som kunne denne detalje, men nej – det eneste de kunne foreslå var en stor industristøvsuger. Og ja, hvor mange af jer kan prale af at have støvsuget hulmuren ?
Det var en rigtig hård sommer og efterår. Vi havde ikke regnet med at arbejdet var så stort, så var vi nok aldrig begyndt. Den største del af udgravningen foregik med håndskovl og trillebør. Det var det reneste blåler vi fandt under gulvet. Vi blev kun færdige med dette gravearbejde, fordi venner og bekendte gav en kæmpehånd med i arbejdet. Mens gravearbejdet stod på, lærte vi også at mure… Pølmanden kunne først skaffe en murer i foråret 98, og han mente at det kunne vi også selv gøre, når vi havde kunne indsætte nye døre og vinduer i huset, og ja da først vi kom i gang, så gik det.
Der var dog en ting vi ikke selv turde binde an med, og det var gulvstøbningen. Pølmanden var ’gammel’ gulvlægger, så det lovede han at hjælpe med hvis bare vi ville ’skubbe til’ efterhånden som det blev lagt. Vi havde lagt singels-sten i bunden, og fået blæst et kæmpebjerg af leca-nødder ind – det var i øvrigt strengt at se hvor nemt der kunne fyldes 20 cm. på igen, de 20 cm ler vi havde fjernet ved håndkraft havde givet varmen mange gange. Vi lagde flamingo, rionet og rør til gulvvarme. Og så kom betonkanonen og en meget streng dag begyndte. Vi fik knap 10 kubikmeter – og vi var meget trætte ved pizzaspisningen i laden om aftenen.
 |
 |
 |
Nytåret 97/98 kom, og vores venner Mogens og Bente kom igen til Jylland. Vi har holdt nytårsaften med dem siden 72. Og det eneste der er ændret er, at vi nu altid holder det her i Jylland. Det er ikke muligt at lade dyrene blive hjemme og heller ikke tage alle hunde og får med. Denne nytårsaften adskilte sig fra de andre ved, at vi startede med at støbe en 8-sidet søjle – den ene af de 2 søjler som skulle bære taget i pøl-rummet. Selve pølen var nu muret færdig, så nu var vi næsten færdig – troede vi. Der kom også vand i pølen, uplanlagt…. Der trængte vand ind gennem murværket. Bjarne måtte i gang med at trække noget ’speciel fluidum’ op af siderne som kunne holde vandet ude. Det kostede mange timer og bandeord – det var nemlig ikke til at få til at hænge fast på andet end værktøjet, men til sidst lykkedes det, og vandet blev ude.
En anden ting vi brugte nytåret til, var at tage loftet ned inde i pølrummet. Loftet var heldigvis dobbelt, så loftet (med lerklining) blev deroppe mens vi pillede det nederste af. Bente viste sig at være en ’haj’ til at pille søm ud af de nedtagne brædder. Brædderne blev senere brugt til gangbro på loftet efter isoleringen var lagt.
Vi fik et nyt medlem af familien – en dejlig Keeshan, Climber kom flyvende fra Amerika til Kastrup. Han var 4 1/2 år gammel. Og en rigtig dejlig hund. Lufthavnsdyrlægen gav os lov at få ham ud ’med det samme’ for han trængte til at komme i menneskehænder efter den lange rejse. Han var dejlig, han nappede mig lidt i ørene, slikkede på næsen og var i det hele taget rigtig sød. Vi var noget spændte på hvordan vores anden hanhund ville reagerer når han kom hjem, men det gik heldigvis over alt forventning.
Morten blev 18 år, og den første fest i laden blev holdt. Det var en hyggelig dag, hvor rigtig mange af vores sjællandske familie fandt vej til Vejle. Det var en rigtig hyggelig dag, og vi var utrolig heldige med vejret.
Hen over vinteren/tidlig forår 98 fik vi isoleret pølloftet og sat dampspærre op. Vi fik også sat de første porebeton-plader til det nye badeværelse og sauna. Og så skete den første ’arbejdsulykke’ – Bjarne faldt ned, og brækkede den ene arm !! Den blev heldigvis sat sammen igen, uden varige men – og nej, vi stoppede ikke med arbejdet. Igen var det Mogens og Bente som trådte til. De kom sammen med deres store søn Jan, vi havde nemlig resten af porebeton-pladerne stående på gårdspladsen, og dem havde vi ingen mulighed for at få ind og sat op uden hjælp. Og når nu vi var i gang, så hjalp de med at tømme ned fra loftet. Her lå alt fra gammel isolering til gamle bil forruder…
Arbejdet fortsatte. Vi havde fået sat lofter op, rillet til kabler og fået lavet el-arbejde og endelig begyndte væggene at ligne indendørs vægge. Det var dejligt, nu syntes vi igen vi kunne se en ende på det.
Og inde i stuehuset, skete der også fremskridt. Nu var vores entre blevet færdig. I denne entre havde elmåleren siddet, den var nu flyttet udendørs – det gav rigtig god plads.
 |
 |
Alt imens vi gik og arbejdede med huset og pølrummet gik hundene uforstående rundt, først var der ingen hundesteder at ligge, så blev stuen beboelig og igen var der steder at finde ro, og så blev der jordhuler i pølrummet og de kunne hjælpe med gravearbejdet, og endelig kunne Peanut indvie pølen, hun syndes det var mægtig sjovt at hoppe 1,6 m ned og kunne ikke forstå hun ikke bare kunne hoppe op igen….
Nu nærmede sommeren sig, og nu var vi næsten færdige (troede vi). Vi manglede ’kun’ flisearbejdet, badeværelset og saunaen. Mogens og Bente ville komme, og vi ville simpelthen være så langt så de kunne få en dukkert, de havde virkelig arbejdes for at det skulle lykkedes for os. Så… vi satte ind med en spurt. Vi gjorde oversiden af pølen klar, Pølmanden monterede indersiden og vi lagde de fliser der var nødvendige for at gøre pølen brugbar. Og endelig kom dagen hvor det planlagte vand kunne fyldes i. Det var en rigtig dejlig dag. Det tog rigtig lang tid at fylde pølen, og også nogle dage før det blev så varmt at det kunne bruges uden istapperne flød rundt, men det betød ikke det helt store. Også Peanut havde fundet en ny afslapningsplads.
Det lykkedes, vi blev færdige og vandet var varmt (nok) til de kom – vi var rigtig glade, der var gået godt et år, og garagen var ændret til pølrum.
 |
 |
 |
Vi isolerede loftet med 400 m glasuld og gik i gang med det nye badeværelse. Vi var efterhånden noget trætte af fliser. Pølrummet er 180 m2, og selvom der ikke skulle fliser i selve pølen, så skulle der på gulvet og op af siderne. I badeværelse satte vi fliser fra gulv til loft, så der var også nogle stykker. Climber kunne godt lide dette rum i starten. Nu mener han der er for varmt….
 |
 |
 |
Nu nærmede den 3. jul sig. Og vi ville være helt færdige med flisearbejdet inden. Vi satte slutspurten ind, og fik sat fliser på de 2 søjler – 96 individuelt tilskårne fliser pr. søjle… Vi havde fået en erfaring da vi indviede pølen i sommers. Små glas, kaffe og andre nødvendigheder blev skylles ned fra kanten eller skubbet ned fra kanten når hundene gik der, ikke smart. Resultatet blev at vi støbte en lille hylde nederst på hver søjle, lige stor nok til et glas/kop eller lignende.
Det eneste vi nu mangler i pølrummet er saunaen. Vi har regnet ud, at der er brugt godt 3.000 arbejdstimer med at bygge dette pølrummet – indtil videre. Det er dejligt nu hvor det er der, men hvis vi havde vist det inden vi gik i gang, så var det aldrig blevet bygget. Nu har vi et dejligt rum, hvor Bjarne benytter pølen hver morgen mens Lene og Morten er lidt mere dovne. De bruger det kun ’engang imellem’.
Her i 98 var første år vi havde juletræet stående i pølrummet. Noget det har gjort hvert år siden. Det er nemlig her der er højst til loftet, og så er det også rigtig hyggeligt at sidde der i varmen og nyde juletræet.
Hundene nyder også at være der, men hvis vi er der længe så lægger de sig på trappeafsatsen, der er længere ned til gulvvarmen…
2 1/2 år havde vi boet i Jylland, og nu var vi færdige med de ting vi ville ’i første omgang’. Vi havde vores dejlig 4 hunde, og vores nu 4 får og en vædder.
I foråret 99 skete den ændring, som vi aldrig havde forestillet os på forhånd. Naboen ville sælge 6 1/2 HA som engang havde tilhørt vores ejendom. Og vi sprang lige ud i det, vi kunne ikke rigtig forestille os hvis en stor svinebonde skulle bruge markerne helt op til vores landsted til ’gyllemark’.
Efter en nervepirrende tid, lykkedes det at blive godkendt til at købe jorden, få ændret status fra nedlagt landbrug til landbrug, blive momsregistreret og få kyndig hjælp til at starte fåreavl op på gården. Hele opstarten, af dette kan læses på fåresiden – her vil vi blot skrive at arbejdet forsætter, efter en lidt fredelig sommer uden de helt store ombygninger, gik vi i gang med at bygge 280 m2 stald til vores får.
De næste mange år gik med at få bygge fåreholdet op, og det tager rigtig lang tid. Vi har haft en masse udfordringer i den forbindelse, så her når man kigger tilbage på det, kun kan sige, havde vi vist ….. Men nu hvor vi skriver vinter 2006 og første del af lemmesæsonen lige er færdig, så må vi igen sige, det var det hele værd. Vi overvejer dog at indskrænke fåreholdet noget, da det er et meget stort arbejde med 60 moderfår ved siden af normalt erhvervsarbejde.
I den forløbne tid, har vi også måtte sige farvel til både Robbee og Lutje. Det er trist når der skal siges farvel, men Robbee blev desværre syg og Lutje blev 14 1/2 år gammel en stor alder for vores race.
Da vi flyttede herover, var både Bjarne og Lene EDB konsulenter. Det betød skiftende arbejdspladser og arbejdstider, og det holder ikke sammen med stort dyrehold som skal fodres og passes på regelmæssige tidspunkter. Så vi er begge blevet fastansat på Bankdata (i Erritsøe) og har begge job som vi er meget glade for. Morten er i 2005 startet på EDB skolen, så man kan sige han har er miljøskadet af os andre.
Her i foråret 2006, går vi i gang med roderiet igen, vi skal have nyt køkken. Det bliver dejligt. Vi skal selv gøre alt forarbejdet, men selve monteringen gør Envita.
